"EVENTKALENDER"
MAJ 2013
MaTiOnToFrLøSø
12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031
Forrige | Næste

  Klik på billedet og se feriehusene

Feriehuse Fyn


Kast snøren ud på Nordfyn - klik på billedet og læs om fiskeri


Klik på billedet og læs Nordfynguiden online.  




Den Brændte Eg



I Storskoven ved Egebjerggård nær Flyvesandet finder man et meget gammelt egetræ med en helt speciel historie, der går ca. 400 år tilbage i tiden. Træet spirede cirka samtidig med, at man påbegyndte bygningen af Versailles Slottet og har siden groet sig stort og prægtigt. En dag, som ingen længere kan huske, slog lynet ned i træet og halvdelen af det brændte. Men den anden halvdel groede videre, og træet blev efterhånden et udflugtsmål for folk på Nordfyn.

Den 3. december 1999 hærgede historiens hidtil værste orkan Danmark. Mange træer bukkede under for uvejret, også den brændte eg, som måtte bøje sig for stormens pres og væltede. Trods den hårde medfart mistede træet dog ikke sin livsvilje og da foråret kom, spirede grenene igen. 

Det følgende år spirede det gamle træ igen. Derfor besluttede ejerne af skoven, at det skulle have en chance for at leve videre. Med en kæmpekran blev træet med sine 15 tons atter sat i den rette position for et stolt gammelt egetræ. Med tiden har træet dog alligevel opgivet sin livskraft og er gået ud. Slyngplanter vokser i dag på træet, som derfor stadig står og byder gæster velkommen i skoven.

Når man har beundret træet, bør man absolut gå videre ad skovvejen. På vejen ud mod vandet er der rig mulighed for at nyde fugle- og dyrelivet i den smukke natur.

Den Brændte Eg finder man, hvis man kører mod Flyvesandet og stopper ca. 500 m efter svinget ved Efterskolen Flyvesandet. Her går en lille skovvej af til højre. Man parkerer ved bommen og ser Den Brændte Eg ca. 100 m inde i skoven.

I området finder man desuden flere små søer og en ca. 130 år gammel bøgeskov, en såkaldt bøgesøjlehal.