
Online krydssalg i relaterede nicher skaber resultater

Du ved, at en given person søger efter rejser til Paris lige nu. Personen har været inde på din side og lede efter flybilletter til den franske hovedstad. Den viden gør det oplagt også at forsøge at skubbe produkter som billeje, rejsekufferter, hotelbooking og meget mere afsted.
Online krydssalg på denne måde bliver en integreret del af flere og flere virksomheders markedsføring. Det er en nødvendighed for fortsat at være konkurrencedygtig, fortæller konsulent Christian Bertelsen fra Obsidian Digital:
”Priserne for at få kunder ind ved hjælp af Google AdWords og Facebook-annoncering stiger og stiger, da de er auktionsbaserede og flere virksomheder går over til digital markedsføring. Derfor er det vigtigt at udnytte den data du betaler for til at skabe mer- og krydssalg online”.
Rejsebranchen oplagt eksempel
Det mest oplagte eksempel er rejsebranchen – verdens måske største industri.
Hvis du først ved at en given person har kigget efter rejser, bliver døren åbnet til opsalg af en lang række relaterede ydelser, herunder hotelophold, rejseudstyr, oplevelsesgaver, landtransport og meget mere.
Rejsen kan starte ved en kommerciel søgning efter flybilletter eller hoteller – men også bare ved besøget på en specialiseret rejseblogs artikel om en given destination.
Selve opfølgningen på brugeren sker ved hjælp af scripts, der lægger en cookie hos brugeren. Denne cookie kan identificeres af netværk som Google, Facebook og andre annoncører, der så kan skræddersy relevante annoncer til den enkelte.
Udover rejsebranchen er der oplagte muligheder for online krydssalg inden for blandt andet bilbranchen og ved leasing, ved husbyggerier, køb og salg af fast ejendom og mange andre.
Modreaktion med Ad-blockers
De skræddersyede annoncer bliver ikke taget vel imod af alle. En del af grunden til af de såkaldte Adblockers er blevet mere populære i den senere tid er netop, at folk ikke ønsker at blive ”overvåget” af intelligente reklamer.