Tag på roadtrip på Nordfyn

Flere og flere vælger at bruge eller leje en bil når de skal på tur rundt i Danmark. Vores eget land er i de senere år blevet mere populær i forhold til små weekendture og miniferier for hele familien. Dog kræver det, at man har en bil, der kan tåle at køre lange strækninger, da det sjoveste ved en sådan tur er at komme lidt væk fra ens lokalområde og se noget nyt.

Overvejer man at tage på roadtrip på eksempelvis Nordfyn, skal ens bil være toptunet, serviceret og klar til en længere køretur. Det koster mange penge at have bil, men i forhold til komfort og plads er denne metode klart at foretrække frem for rejse med offentlig transport.

Når man tager bilen kan man også selv bestemme, hvor man kører hen og hvornår, hvor man med offentlige transportmidler ofte er begrænset med disse muligheder.

Hvad koster det at have bil? – Få et overblik over det økonomiske aspekt

Det er ikke alle, der har økonomi til at have en eller flere biler i husstanden. Dette er der dog ikke noget at sige til, da det kan være meget dyrt at anskaffe og vedligeholde en bil. Inden man blot køber en brugt bil, eller laver en aftale med den lokale bilforhandler, skal man tænke over hvad det koster at have bil.

Her tænkes der i særdeleshed på det daglige forbrug af benzin, diesel, olie og andre væsker til motoren samt forsikringer, reparationer, service og vægtafgift eller grøn ejerafgift. Alle disse ting skal man overveje inden man vælger en bil, da udgifterne kan variere alt efter bilens mærke, alder og vægt.

Vælger man eksempelvis en gammel brugt bil fra 1980’erne eller 90’erne, kan man som regel slippe billigt mht. selve prisen for bilen, der som regel aldrig overskrider 10.000 kroner brugt. Dog skal man gå efter de nysynede biler, da man ellers hurtigt kan blive overrasket over rustskader, møre ledningsnet eller andre småskader.

Læs her om udgifterne til at have bil.

Har man en gammel bil, bør man undersøge mulighederne for lokale autoværksteder på Nordfyn, hvis det er hér man ønsker at holde miniferie eller forlænget weekend som roadtrip.

Falck vejhjælp – dit sikkerhedsnet ved en uduelig bil

Når man har forladt hjemmets og bopælsbyens trygge rammer og begivet sig ud i sin egen bil, er det en fordel, hvis man har et abonnement på Falck vejhjælp. Ofte kan man i forbindelse med sin bilforsikring tilkøbe dette abonnement, eller et tilsvarende og derved få gode rabatter, da forsikringsselskaberne og Falck har et langvarigt samarbejde.

Skulle uheldet være ude, kan man derfor ringe efter Falck vejhjælp og mindske nogle af de omkostninger det er, at have bil. Er bilen f.eks. gået i stå eller batteriet er fladt, koster det dyrt at få den fragtet til nærmeste værksted medmindre man er tilknyttet Falcks service. Dog kan man nyde godt af servicen om ’hjælp på stedet’, eller få en lånebil, i mange af disse situationer, samtidig skal man ikke vente mere end 30 minutter før hjælpen ankommer.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *